Annonce
Filippinsk sømand blev undsat
S-61 på redningsaktion sydvest for Grønland
Fredag eftermiddag foretog Air Greenlands S61 i Sydgrønland en redningsaktion for Grønlands Kommando.
Annonce
Det drejede sig om en Filippinsk sømand med akut blindtarms betændelse. Filippineren befandt sig ombord på det 181 meter lange schweiziske fragtskib Lavaux, som lå 250 km. sydvest for Grønland.
Det var høj sø med vind på 20 sekund meter, og filippineren var både bange, våd og utilpas, da han blev hoistet op i helikopteren.
Men han blev hurtig i bedre humør efter mødet med sygeplejer Keld Toft ombord i helikopteren, fortæller redningshelikopterens kaptajn Flemming Bisgaard.
Sømanden blev overført til Dronnings Ingrids Hospital i Nuuk, hvor han skulle opereres omgående.