Valgmøde i Herstedvester

Ni politikere var til en anderledes paneldebat i Herstedvester, dagsordenen om økonomi røg af bordet

Fem grønlandske indsatte deltog i politikens vælgermøde i Herstedvester.Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Et panel på ni politikere måtte komme til kort i går, da de deltog i et vælgerdebatmøde i Herstedvester. Da politikerne begyndte at tale om økonomi, sagde en indsat: - Vi gider ikke jeres økonomisk politik, vi er i en anden verden.

Det skriver Politiken i dag, der var med til valgmødet.

Blandt de fremmødte var der fem grønlandske fanger, der afsoner forvaringsdom i Herstedvester:

En af dem, Henning Maqe, spørger med tydelig grønlandsk accent politikerne:

- Hvorfor skal vi straffes dobbelt, fordi vi ikke kan afsone i vores eget land? Hvad har vi gjort, siden vi skal straffes hårdere?.

Papiret ryster i hans hånd, hvor han har skrevet spørgsmålet ned for at udtale det rigtigt, og han bliver glad for svaret.

Mogens Lykketoft håber, at muligheden for afsoning af forvaring på Grønland kan fremskyndes efter valget, og Joachim B. Olsen tøver ikke med at kalde det en »skamplet på Danmark«, at de ikke kan afsone hjemme.

Hele artiklen kan læses på politiken.dk

Powered by Labrador CMS