Regentparret blev modtaget af børn

Kommunalbestyrelsesmedlem Timooq Mølgaard bød velkommen

Regentparret ankommer til Kongebroen i Qeqertasuaq. Foto. SermitsiaqAG
11-årige Susanne Dahl giver blomster til dronningen. SermitsiaqAg
Regentparret besøgte den arktiske have, som Karl og Hansigne Broberg har skabt flere hundrede kilometer nord for Polarcirklen. Foto: SermitsiaqAG
11-årige Susanne Dahl giver blomster til dronningen. SermitsiaqAg Regentparret besøgte den arktiske have, som Karl og Hansigne Broberg har skabt flere hundrede kilometer nord for Polarcirklen. Foto: SermitsiaqAG Regentparret ankommer til Kongebroen i Qeqertasuaq. Foto. SermitsiaqAG 11-årige Susanne Dahl giver blomster til dronningen. SermitsiaqAg Regentparret besøgte den arktiske have, som Karl og Hansigne Broberg har skabt flere hundrede kilometer nord for Polarcirklen. Foto: SermitsiaqAG Regentparret ankommer til Kongebroen i Qeqertasuaq. Foto. SermitsiaqAG 11-årige Susanne Dahl giver blomster til dronningen. SermitsiaqAg

I Qeqertarsuaq var det børnene, der tog imod, da regentparret kom op ad Kongebroen. 11-årige Susanne Dahl gav dronningen blomster. Buketten er lavet af Hansignaaraq Olsen Broberg. Derefter bød kommunalbestyrelsesmedlem Timooq Mølgaard velkommen og holdt tale, hvor han takkede regentparret for at have valgt Qeqertarsuaq.

Kongebroen, som regentparret kom op ad, blev bygget i 1921, da kong Christian den 10. som den første danske konge besøgte Grønland. Siden er broen blevet udsmykket med to store hvalkæber. Det skete i 1973, da byen fejrede 200 år.

- Det er kæber af en grønlandshval, som vi fik lov til at fange dengang, fortæller tidligere museumsleder Karl Tobiassen.

Fra kongebroen besøgte regentparret den gamle inspektørbolig, som i dag er museum. Og uden for museet var der arrangeret kaffemik for gæsterne og borgerne.

Efter kaffemikken besøgte regentparret den arktiske have, som Karl og Hansgine Broberg har arbejdet med siden begyndelsen af 80'erne. Det er den nordligste have i Grønland med det nordligste fyrretræ.

Karl Broberg får planter fra Canada, Alaska og Island til haven og kunne vise islandsk pil, canadisk pil og Alaska pil for regentparret. Desuden henter han planter alle steder fra.

Regentparret spiser frokost på restaurant Arthur, der serverer mad fra Qeqertarsuaq området. Det er frisk mattak, stegt mattak, hvalfrikadeller, ammassat med kvan, røget laks, røget ørred, reje roulade og krabbe lagkage.

I eftermiddag besøger de kongelige Arktisk Station.

Powered by Labrador CMS