EU vil stoppe dybhavsolieboring i Arktis
Nu starter EU Parlamentets arbejde på at stoppe al dybhavsolieboring
-Jeg ved udmærket godt at et olieselskab fra Skotland borer ved Grønland, og mere har jeg ikke at sige om det, sagde medlem af EU parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi, Vicky Ford, Conservative Party, fra England. Udvalget for Industri, Forskning og Energi vedtog i dag et lovforslag der skal stramme sikkerhedsreglerne i dybhavsboring i Arktis.
Nu starter proceduren der skal stoppe al olieboring i det arktiske. I hvert fald for en tid. EU parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi stemte i dag for, at Parlamentet skal godkende lovændring, der sætter stopper for al igangværende Lovforslaget som oprindeligt kommer som betænkning fra EU parlamentets miljøudvalg, indeholder drastiske stramninger om sikkerheden i forbindelse med olie- og gas aktiviteter offshore.
Stramningerne som olieselskaberne, der har hovedbase og hjemmested i EU, skal følge.
Ordfører for denne lovændring Vicky Ford fra de konservative i England har blot en meget kort udtalelse med hensyn til Cairn´s boringer i Grønland:
- Ja, jeg ved udmærket godt at et olieselskab fra Skotland borer ved Grønland, og mere har jeg ikke at sige om det, sagde Vicky Ford til Sermitsiaq.AG, umiddelbart efter dagens møde i Bruxelles.
Om dybhavsboringen ud for Nuuk har sat EU parlamentet i arbejdstøjet, kan man blot gisne om. På lovforslagets begrundelse er blandt andet katastrofen på Deepwater Horizon nævnt.
- Katastrofen på Deepwater Horizon fik alle de, der er involveret i efterforskning udvinding af offshore olie og gas, til at tage industriens sikkerhed op til revision, skriver Vicky Ford i begrundelsen.
Her hentydes olieselskabets BP´s eksplosionsulykke i april 2010, hvor optil 120 millioner liter råolie i en måned fossede ud i havet i den Mexicanske Golf.
EU parlamentet stemmer om lovforslaget til september.