Regentparret er fløjet fra Pituffik
Dronningen, prinsgemalen og formanden for nalakkersuisut ventes at lande i Upernavik 11.45

Regentparret og Kuupik Kleist lettede fra Pituffik kl. 9 her til morgen og de ventes nu at lande i Upernavik kl. 11.45.
Der er fortsat morgentåge i Upernavik, men solen ventes at bryde igennem inden Twin Otteren med de kongelige gæster lander.
Hvis de mod forventning ikke kan lande i Upernavik, fortsætter flyet til Uummannaq.
I Upernavik bliver dronningen, prinsgemalen og formanden for naalakkersuisut modtaget af borgmester u Qaasuitsup Kommunia Jess Svane.
Inspektionsskibet Hvidbjørnen ligger fortsat ved iskanten i Baffin bugten og afventer at regentparret er landet i Upernavik eller Uummannaq.
Når de er landet vender Hvidbjørnen om og sejler til Upernavik.
Dannebrog, der ligger i Upernavik, ventes at afsejle med regentparret i aften efter besøget.
I morgen er det planen, at regentparret skal besøge bygderne Niaqornat og Saattut.