Jehovas Vidner holder møde i Nuuk

250 forventes til stævne i Katuaq

Katuaq skal danne rammen om Jehovs Vidners tre dages stævne, der starter den 22. juli.

Jehovas Vidner inviterer alle til religiøst stævne i Katuaq i Nuuk.

Dette stævne er af tre dages varighed og vil begynde fredag, den 22. juli. Temaet for hver dag er hentet fra en passage i Bibelen.

I Grønland vil Jehovas Vidners 6 menigheder uddele invitationer til stævnet. Der forventes at 250 vil overvære det bibelske program i Katuaq, inklusive tilrejsende fra Danmark, fremgår det af en pressemeddelelse fra Jehovas Vdiner.

Stævnet i Katuaq er ét af en række stævner der afholdes i Danmark, Grønland og Færøerne. Over hele verden findes der over 7,5 millioner Jehovas Vidner i mere end 107.000 menigheder.

Powered by Labrador CMS