Dugfrisk Arnanut

Et helt nyt nummer af Grønlands eneste kvindemagasin er klar og er ved at blive sendt ud til hele kysten

Heidi Møller er redaktør på Arnanut. Her står hun med den nye udgave. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Netop ankommet og stadig med duften af trykkeri er det nyeste nummer af Arnanut dumpet ind ad døren i Mediehuset Sermitsiaq AG.

Temaet i den nye udgave er "veninder", og redaktøren lover hjertevarm læsning fra hjerteveninder.

- Vi kvinder kan ikke leve uden vores veninder, så hvorfor ikke hylde dem, som vi har gjort i dette nummer af Arnanut, siger Heidi Møller, redaktør på Arnanut.

- Udover temaet er der, vanen tro, opskrifter, mode og andet inspiration til kvinderne i Grønland. Vi har også et gavekort fra Air Greenland på højkant, fortæller redaktøren.

Hun oplyser endvidere, at kysten kan regne med at have magsinet inden for en uge.

- Mediehuset er lige nu i fuld sving med at pakke og forsende ud til kysten, siger Heidi Møller.

Du kan købe den nye udgave af Arnanut elektronisk her:

Powered by Labrador CMS