Cairn slæber Greenpeace i retten

Cairn vil pålægge Greenpeace et erstatningskrav på 15 millioner kroner pr. døgn, hvis Greepeace stopper boringerne

- Vi vil kæmpe mod Cairns uansvarlighed i Arktis såvel som i retten, understreger Jon Burgwald fra . Foto: Greenpeace Greenpeace

Det er for at sikre sikkerheden for alle de mennesker, der er involveret i operationerne på boreplatformen Leif Eriksson, at Cairn og firmaets bore kontraktor har indledt en retssag i Holland, skriver Cairn i en pressemeddelese.

Retssagen kører mod Greenpeace og ejerne af Esperanza og Arctic Sunrise.

Cairn beder om en retskendelse om, at Greenpeace og skibsejerne afstår fra at afbryde Cairns lovlige operationer i havet ud for Grønland.

Her til siger Greenpeace i en pressemeddelelse, at Cairn Energy svinger den juridiske hammer over Greenpeace.

– Det kan koste olieselskabet lidt over 20 millioner kroner om dagen, så længe Greenpeace forhindrer Cairns olieboringer ud for Grønlands vestkyst. Det påstår Cairn, der nu vil slæbe Greenpeace i retten. Tidligt i morges dansk tid endte grønlandsk politi en fredelig aktion, der har fundet sted på Cairns borerig Leiv Eiriksson. Skulle Greenpeace genoptage deres protester, vil Cairn pålægge Greenpeace et erstatningskrav på 15 millioner kroner pr. døgn.
Greenpeace er blevet bedt om at møde op i retten i Holland på mandag, hvor Cairn vil bede om rettens ord for deres krav, fremgår det af pressemeddelelsen fra miljøorganisationen.
- Cairn har hele tiden forsøgt at gemme sig bag det grønlandske Selvstyre og grønlandsk politi, og nu forsøger de så at gemme sig bag en hollandsk domstol, siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace.
- Cairn kan hyre alle de advokater de vil, men de vil aldrig kunne skjule de enorme risici, som de løber i det Arktiske miljø og med den Grønlandske økonomi, og vi vil kæmpe mod Cairns uansvarlighed i Arktis såvel som i retten, understreger Jon Burgwald.
Cairn har i morges udtalt til BBC, at den fire dage lange protest på boreriggen Leiv Eiriksson ikke har påført firmaet nogen forsinkelse, men i dokumenterne indsendt til den hollandske domstol står der følgende:
“The defendants are preventing the exploitation of the platform. All delay of the platforms during its journey to the respective drilling locations and each hindrance during the drilling activities will lead to delay of the operations. Plaintiffs estimate the damage resulting from delay to those drilling activities at least USD 4 million per day. The urgent character of the plaintiffs' demand thus speaks for itself."
Yderligere kræver Cairn, at Greenpeace pålægges en bøde på 15 millioner kr. pr. døgn de ikke følger rettens afgørelse:
“… order defendants to cease all unlawful activities within one hour of handing down the judgment in this matter against the platforms and to order their employees, their aids or their sympathisers to cease all unlawful activities against the platforms, to allow the safe and unhindered exploitation of the platforms, at a penalty of EUR 2,000,000 for each day or part thereof during which defendants are not complying with this order.”
Kort forinden politiet bragte aktionen til ophør, ringede aktivister fra overlevelseskapslen til Cairns ledelse og bad om en kopi af selskabets beredskabsplan i tilfælde af et olieudslip.
Selskabet har tidligere nægtet at offentliggøre denne plan, og ville heller ikke imødekomme aktivisternes ønske, fremgår det af pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS