Nyt frimærke hilser dronningen velkommen

Dronning Margrethe fortalte i sin nytårstale, at hun og prinsgemalen besøger Grønland til sommer, og Post Greenland byder regentparret velkommen med to nye frimærker

Den nye dagligserie med dronning Margrethe og Tasiilaqs vartegn, fjeldet Qimmeertaajaliip Qaqqartiva.
De to første frimærker i dagligserien har værdien 50 øre og 1,00 krone.
Den nye dagligserie med dronning Margrethe og Tasiilaqs vartegn, fjeldet Qimmeertaajaliip Qaqqartiva. De to første frimærker i dagligserien har værdien 50 øre og 1,00 krone. Den nye dagligserie med dronning Margrethe og Tasiilaqs vartegn, fjeldet Qimmeertaajaliip Qaqqartiva. De to første frimærker i dagligserien har værdien 50 øre og 1,00 krone. Den nye dagligserie med dronning Margrethe og Tasiilaqs vartegn, fjeldet Qimmeertaajaliip Qaqqartiva. De to første frimærker i dagligserien har værdien 50 øre og 1,00 krone.

Post Greenland udsender frimærker til både hverdag og fest, og dagligserierne med de mest almindelige portotakster har siden de første frimærker med Christian X i 1938 haft regenten som motiv. Dronning Margrethe har i 1973, 1980, 1990 og 2000 lagt portræt til nye grønlandske dagligserier.

Den 9. maj udkom de to første frimærker i en helt nye dagligserie, og i lighed med 2000-serien står den norske illustrator og gravør Martin Mörck bag portrættet, som han har skabt efter et fotografi af hoffotograf Steen Brogaard. På 2000-serien havde dronning Margrethe Nuuks markante vartegn, fjeldet Sermitsiaq i baggrunden, men i den nye serie har Martin Mörck valgt Tasiilaqs vartegn, fjeldet Qimmeertaajaliip Qaqqartiva, på dansk Polhels Fjeld, som baggrund.

Dronning Margrethe og prinsgemalen besøger ombord på kongeskibet Dannebrog en række byer langs Vestkysten fra den 9. til fra 24. juli. Besøget begynder i Pituffik og slutter i Sydgrønland.

I sin nytårstale sagde dronningen: – Til sommer planlægger vi et længere besøg i Grønland med Dannebrog, og det ser vi meget frem til.


Powered by Labrador CMS