Arnanut

Nina: Nu elsker jeg mit modersmål

Nina Kreutzmann Jørgensen er aktuel – både med et album og en novellesamling, der er det første, Nina har skrevet på dansk.

Det er otte år siden, vi sidst har hørt fra Nina Kreutzmann Jørgensen. Så der var store forventninger, da Nina den 11. november sendte sin novellesamling og album Hun står i nordenvind på gaden.

Og der er langt fra Ninas Silarsuaq Takuiuk til Hun står i Nordenvind, så den populære sangerinde var på forhånd forberedt på, at nogle af hendes fans ville blive forundrede, når de hørte det nye album.

Jeg ved, der er nogen, der tænker: ”Øv! Det er jo ikke Nina”. Men det er også mig, og det skal de bare vide. På en eller anden måde kan jeg godt mærke, at det rører mig lidt, men de kender jo ikke den proces, jeg har været igennem.

LÆS: - En befrielse at give mig selv lov til at elske det danske sprog

Åbnede en dør
Hun henviser til den erkendelse, hun har gjort sig om, at det er ok at elske sig modersmål, også selvom man er dansksproget grønlænder.

Det var, som om der åbnede sig en dør til et skab inden i mig, der havde været lukket i mange år. I det skab var der en erkendelse af, at du godt må elske dit sprog, siger Nina med en stemme, der knækker lidt, idet hun skal forklare, hvorfor hun for første gang har skrevet et album på dansk med tilhørende novellesamling.

LÆS: Hør Nina læse op af sin debutbog

Sproget er et følsomt emne for Nina. Hun er vokset op i Grønland i et hjem, hvor der blev talt mest dansk. I AB-skolen kom hun på det dansksprogede spor, og selv om hun godt kan tale og synge på grønlandsk, så er det dansk, der er hendes modersmål.

Her kan du se en videio med sangen 'Maalia' fra det nye album.

Minoritet i eget land
Vi er mange dansksprogede grønlændere, som i vores selvværd har en revne eller et hak indeni. Det er svært at forklare, når man ikke ved, hvordan det er at være dansksproget grønlænder.

Det er kun os, der er det, der ved, hvad det handler om. Man føler sig som en minoritet, når man er vokset op i Grønland uden at have det grønlandske sprog. Man føler hele tiden, at man skal kæmpe for at blive bedre til grønlandsk, siger Nina.

Læs hele interviewet med Nina i det nye nummer af Arnanut, som du kan købe her.

Powered by Labrador CMS