Mange bække små

Nina og Arnakkuluk samler ind til Syrien

Både Nina Kreutzmann Jørgensen og Arnakkuluk Jo Kleist har taget initiativ til at samle penge ind for at hjælpe syriske flygtninge

Private borgere kan oprette deres egen indsamling på Røde Kors' hjemmeside

14.300 kroner.

Sådan ser det foreløbige resultat ud (tirsdag aften), efter at to borgere, Arnakkuluk Jo Kleist og Nina Kreutzmann Jørgensen, for nyligt satte deres egne indsamlinger i gang via Røde Kors i forbindelse med de omfattende flygtningestrømme som følge af krigen i Syrien.

De private indsamlinger kommer, efter at Kalaallit Røde Korsiat for nyligt besluttede at donere 50.000 kroner til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i de områder, hvor tusindvis af mennesker flygter fra krig og forfølgelse.

Læs også: 50.000 kroner fra Kalaallit Røde Korsiat til flygtninge

Et tilfælde
Arnakkuluk Jo Kleist er gået i gang med sin online-indsamling, efter at hun i første omgang havde ønsket at donere penge via Røde Kors Danmarks’ hjemmeside. Kalaallit Røde Korsiat gennemfører nemlig ikke sin egen indsamling. Og på hjemmesiden opdagede Arnakkuluk Jo Kleist, at man kunne organisere sin egen online-indsamling.

Opbakning varmer
- Vi i Grønland er en del af verden og vil også gerne være med til at vise vores støtte til vores medmennesker. ’Mange bække små’ som en af bidragsyderne til min indsamling skrev. Og så er det jo alle mulige forskellige, der støtter med penge til for eksempel min indsamling. Det varmer virkelig at se, hvor mange der er med til at sprede budskabet og biddrage med støtte, fremhæver Arnakkuluk Jo Kleist.

Arnakkuluk Jo Kleists indsamling kan følges her.

Nina Kreutzmann Jørgensens indsamling kan følges her.

Læs også: Nina rystet over flygtningekrise

Powered by Labrador CMS