magtfordeling

Nikku Olsen: Embedsfolk har for stor magt

- Mange tilkaldte betragter sig selv som magthavere, siger formanden for Partii Inuit Nikku Olsen i sin evaluering af partiets første tid i Inatsisartut

Formand for Partii Inuit, Nikku Olsen, bryder sig ikke om, at embedsfolk har tilegnet sig stor magt i Grønland
Offentliggjort

Formand for Partii Inuit, Nikku Olsen, mener, at der er en skæv magtfordeling i Grønland. Han mener, det grønlandske folk bør indlede debat om selvstændighed, og at det ikke kan ske, uden at man snakker om den magt. tilkaldte har tilegnet sig, siger han.

Partii Inuit blev stiftet i januar og fik to mandater ved Inatsisartut-valgtet i marts. Nu har partiet evalueret den første tid i magtens centrum.

- Vi mener, at embedsfolk har alt for stor magt. Det er et stort problem, at tilkaldte betragter sig som magthavere og anser situationen som en selvfølge i en tid, hvor det grønlandske folk mange steder får unødvendige problemer, siger Nikku Olsen.

Kritiserer arbejdsformen i Inatsisartut
Partii Inuit mener også, at arbejdsformen i Inatsisartut ikke tager højde for grønlændernes nationalitet, identitet og måde at tænke på. Nikku Olsen understreger, at det ikke skal forståes som racisme.

- Vi kan som et folk med selvstyre få meget svært ved at nå selvstændighed, hvis vi ikke kan drøfte den slags forhold. Partii Inuit ønsker derfor, at det grønlandske folk snarest muligt indleder drøftelser om selvstændighed, siger Nikku Olsen.

Powered by Labrador CMS