Gå til hovedindhold

Ni kunstnere udstiller i Nordatlantisk Hus i Odense

Udstillingen 'Grønland Nu' vil tage pulsen på kunsten i dagens Grønland

Hele ni kunstnere fra Grønland eller med stærk tilknytning til landet udstiller fra torsdag, 16. september i Nordatlantisk Hus i Odense.
Der er tale om Naja Abelsen, Jørn Bork, Rikke Diemer, Morten Hilmer, Kirsten Klein, Kristian Mainz, Kristine Markussen, Linda Riber og Gukki Nuka.

Med 'Grønland Nu' vil Nordatlantisk Hus give et bud på, hvad der rører sig i grønlandsk nutidskunst - uden at gøre krav på at vise den i sin helhed.

- Fortolkningen af det grønlandske landskab og hele den grønlandske motivverden skal genopfindes af kunstnerne, så den kan åbne sig for os i en nutidig form, der møder traditionen uden at gentage den, hedder det i en pressemeddelelse fra Nordatlantisk Hus.

- Vi ser på udstillingen ni forskellige kunstneres intense arbejde med at formidle deres grønlandske identitet, hvad enten den er etnisk eller kulturel. Deres glæde og smerte ved bindingen til Grønland og den evige dualitet i det givne vilkår at være på en gang grønlandsk og dansk.

Udstillingen 'Grønland Nu' åbner den 6. september kl. 16 og kan ses i frem til 25. oktober, flere af kunstnerne vil være med til åbningen, hvor sangerinden Aviaja Lumholt underholder.

Udvalgte værker på udstillingen er til salg.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER