NGO'ere kræver stadig borgerinddragelse på råstofområdet

- De tog vores rigdomme ud af Grønland. Det må ikke ske igen, sagde en vred tilhører efter danmarkspremieren på den dokumentarfilm om borgerinddragelse i Grønland, som i marts blev vist på KNR.

Det var onsdag eftermiddag i Det Grønlandske Hus i København, hvor temaet var borgerinddragelse på råstofområdet i Grønland.

Tilhøreren er Indalik Høegh, som bor i København. Han husker, at udlændinge tog rigdomme ud af 1970'ernes Grønland.

- Fra 'Den sorte Engel' (ved Maarmorilik, Uummannaq Fjord, red.) tog de mange rigdomme ud af vores land og senest med guld fra Nanortalik forsvinder de uden at betale for råstofferne, sagde Indalik Høegh højlydt.

Og han fortsatte sin kritik:

- Og du Gitte (Seeberg, red.)! Du, der sidder i Folketinget må arbejde for, at Grønland og Danmark får mere ud af disse råstofprojekter, sagde tilhøreren, som troede at Gitte Seeberg stadigvæk sidder i Folketinget, som hun dog forlod i 2008.

Denne pinagtige situation, hvor debatdeltagerens begrænsede viden om onsdagens emne, passede perfekt til NGO'ernes kritik. Befolkningen i Grønland bliver ikke inddraget i sagerne om råstofudvinding i Grønland.

Læs: Arrangement om borgerinddragelse på råstofområdet

Envejskommunikation
Den almene befolkning i Grønland får intet ud af selvstyrets såkaldte høringer. Der er kun envejskommunikation. Der bliver informeret om råstofprojekter med høj akademisk sprogbrug til den almene befolkning, som ikke har en chance for at sætte sig ind i disse råstofprojekter, kritiserede generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Debattørerne 'Aqago', ICC Greenland samt WWF Verdensnaturfonden arrangerede onsdag eftermiddag en premiereforevisning af WWF’s dokumentarfilm om borgerinddragelse i forbindelse med råstofprojekter i Grønland.

Omkring 30 var mødt op i Det Grønlandske Hus i København. Dokumentarfilmen kritiserer selvstyrets høringsprocesser og informationsmøder om råstofområdet. Efter filmfremvisningen var der debat i salen, hvor Hans Peder Kirkegaard fra Aqago, Gitte Seeberg fra WWF, og Mads Fægteborg fra ICC Greenland svar i panelet.

Befolkningen forstår ingenting
Hans Peder Kirkegaard fortalte om sine iagttagelser ved flere høringer i Grønland:

- Panelet består af forskere, embedsfolk og enkelte politikere. Sproget er højakademisk, hvor de enkelte borgere ikke har en chance for at følge med. Og ofte afsluttes det med 'Nogen, der har spørgsmål?'

Men hvordan kan man stille spørgsmål til noget, som man ikke forstår? spørger Kirkegaard.

Greenpeace’ Arktis-ansvarlige, Jon Burgwald, sad i salen og kritiserede de rapporter, der bliver udgivet forud for høringsprocesser, for at være uforståelige for en stor del af befolkningen.

- De højtuddannede har måske en chance for at sætte sig ind i dele af projekterne, men at skulle læse mange hundrede sider med teknisk svært materiale er det de færreste, som kan overkomme. Selvstyret må gøre det bedre, påpegede Greenpeace.

Høringerne må udvikles
WWF’s Gitte Seeberg mener, at de demokratiske høringsprocesser må udvikles, før Grønland bliver selvstændig.

- Hvis Grønland skal arbejde for et selvstændigt Grønland med demokrati i landet, skal disse høringer og borgerinddragelse være meget bedre. I dag er der blot envejskommunikation. Høringerne fungerer ikke, som de skal. Borgerne forstår ingenting, påpegede Gitte Seeberg.

Se billeder under denne tekst