turisme

National Geographic-kåring: Grønland igen til tops

Grønland er et af verdens allerbedste rejsemål, skriver månedsmagasinet National Geographic Traveler

Grønland vinder hæder som turistdestination

Grønland er et af verdens allerbedste rejsemål i 2016, ifølge månedsmagasinet National Geographic Traveler.

Således har det ikoniske amerikanske mediehus netop offentliggjort, at Grønland hører til en af de top tyve­ destinationer, man bør besøge næste år, oplyser turistrådet Visit Greenland.

Stolt
Rådet er stolt over anden gang inden for kort tid at havne i øverste lag over lande, som rejselystne læsere anbefales at besøge. ­

- Det er en stor ære for os, at National Geographic Traveler har udvalgt Grønland til at indgå i deres liste over destinationer, man bør besøge i 2016, siger direktør for Visit Greenland, Anders Stenbakken, i en pressemeddelelse.

Flere faktorer
Det internationale fokus, som Grønland har opnået som rejsemål, skyldes en række samspillende faktorer: Flere flyafgange og nye ruter, flere og bedre oplevelser på destinationerne, flere internationale agenter, som har taget Grønland i deres rejsekataloger, samt en skarpere markedsføring.

- Det er endnu en stor fjer i hatten for hele den grønlandske rejsebranche, tilføjer direktøren.

Mere hæder
For nyligt indgik Grønland i Lonely Planets ‘Best in Travel Top 10 Country’, og tidligere på året udgav National Geographic desuden en publikation, hvor Grønland også indgik i en liste over 50 “destination of a lifetime”­rejsemål, altså steder som man aldrig glemmer, efter man har besøgt dem.

Læs: Grønland på fornem Lonely Planet top-10 liste

Twitter Chat
Top 20­-listen over 2016 Best of the World­-rejsemål blev offentliggjort torsdag morgen og fejres torsdag aften ved en offentlig Twitter Chat klokken 15.00 på National Geographic Travelers konto. Hashtag #NatGeoTravelChat bruges af deltagerne.

Læs: Lonely Planet overrækker pris til Grønland

Powered by Labrador CMS