Narsaq
Narsaq: Et smukt træ og mange mennesker i år
Og så har kommunen husket en stjerne i toppen i år
Søndag sidst på eftermiddagen blev Narsaqs juletræ tændt.
Andenviceborgmester i Kommune Kujalleq, Avaaraq Olsen, holdt en kort tale skrevet af borgmester Jørgen Wæver Johansen, hvori han ønskede tillykke med adventssøndagen, gjorde opmærksom på at julen er børnenes fest og bad folk om at mindes de medborgere, der er gået væk i årets løb.
I år er det et usædvanligt stort og smukt træ, der er sat op foran kommunekontoret, og som tidligere år er det skænket af venskabsbyen Gladsaxe.
Til forskel fra sidste år er der en stor stjerne i toppen.
Læs: Narsaq: Hvor er stjernen i toppen?
Se galleri: Juletræet tændt i Kolonihavnen i Nuuk
Rigtigt mange mennesker var mødt frem i det meget kolde, men smukke vejr, og man råhyggede sig gevaldigt.
Bagefter kom kommunens traktor og ladvogn bemandet med kommunale vatnisser, eskorteret af byens brandbiler med tændte blå blink og delte godteposer ud til børnene.
Til sidst var var kommunen vært ved en velbesøgt advents-kaffemik i forsamlingshuset. Faktisk var der så mange, at flere måtte stå op og drikke deres kaffe, hvilket dog blev taget med et smil og godt humør.