se billeder

Narkomistanke: 'Naja Arctic' blev undersøgt i bunden

Mistanke om at der var anbragt 'noget' på kølen fik Arktisk Kommando i vandet

Politiet ventede onsdag morgen på Naja Arctica
Dykkere fra inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen undersøger skroget på Naja Arctica
Politiet ventede onsdag morgen på Naja Arctica Nuuk PolitiDykkere fra inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen undersøger skroget på Naja Arctica Nuuk PolitiPolitiet ventede onsdag morgen på Naja Arctica Nuuk PolitiDykkere fra inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen undersøger skroget på Naja Arctica Nuuk PolitiPolitiet ventede onsdag morgen på Naja Arctica Nuuk PolitiDykkere fra inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen undersøger skroget på Naja Arctica Nuuk Politi

Da 'Naja Arctica' kom til udmundingen af Godthåbsfjorden i morges, den 9. juli, blev fragtskibet fulgt ind til byen af to gummibåde fra politikutteren Sisak. Gummibådene fulgte fragtskibet helt, indtil det lå ved kaj i Nuuk.

Derefter hoppede dykkere fra Arktisk Kommandos inspektionsfartøj Ejner Mikkelsen i vandet og undersøgte skroget på Naja Arctica. Kaptajnen på Naja Arctica ventede med at losse containere til dykkerne var færdige med deres arbejde.

Dykkerne fandt ikke noget. Det fortæller politiassistent Eigil I. P. Lyberth, fra narkogruppen ved Sermersooq Politi.

Baggrunden for denne usædvanglige handling var, at Sermersooq Politi var blevet kontaktet af Toldfunktion Grønland og Told og Skat i Danmark om, at man natten til den 1. juli havde observeret to dykkere arbejde under fragtskibet Naja Arctica i Aalborg Havn, uagtet man ikke havde rekvireret disse. Man havde mistanke om, at der eventuelt var placeret noget på kølen under vandlinien.

Eigil Lyberth karakteriserer indsatsen som et godt samarbejde mellem Arktisk Kommando, Toldfunktionen, Royal Arctic Line og Politiet i Grønland.

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS