musikpris

Nanook indstillet til fornem musikpris

Rockbandet Nanook er indstillet til Nordisk Råds Musikpris 2017.

Nanook
Nanook indstillet til Nordisk Råds Musikpris 2017.

Bandet er nomineret om prisen i konkurrence med 12 andre musikere, bands inden for vidt forskellige genrer.

Prisuddeling i Helsingfors

Det er de nationale medlemmer af Bedømmelseskomitéen, der har nomineret kunstnerne. Vinderen af Nordisk Råds musikpris afsløres og prisen uddeles 1. november i Finlandiahuset i Helsingfors.

Prisen fokuserer på skabelse og udøvelse af musik på et højt kunstnerisk niveau. Prisen gives hvert andet år til et værk af en nulevende komponist, og hvert andet år går prisen på 350.000 kroner til et større eller mindre ensemble.

Nanook blev dannet tilbage i 2008 af brødrene Christian og Frederik Elsner og har siden vokset sig til en større fanskare. Sidste år blev bandet som det første grønlandske udgivet i Japan, og en musikvideo blev samtidig udsendt.

Det føles godt

- Det føles godt, at man som kunstner bliver lagt mærke til, og det er nyt og stort for os at være nomineret til sådan en nordisk pris. Det er dejligt at få anerkendt sine bedrifter og on-going aktiviteter, vi har haft gang i de sidste flere år. Selve nomineringen og muligheden for at vinde sådan en pris gør os glade, og vi er da også stolte af at repræsentere Grønland blandt nomineringerne og håbe,r vi gør landet stolt, siger Christian Elsner.

Han oplyser, at bandet i år har turné-pause og ui stedet skriver sange og arbejder på nyt materiale. Det er planen næste år at turnére i Grønland, mens Canada og Rusland allerede har inviteret bandet til at komme og spillse.

- Så vi er ikke et stillestående band og sådan en nordisk nominering giver os bare ekstra motivation, fastslår Christian Elsner.

Hav af koncerter

Bandet har spillet et utal af koncerter i en lang række lande såsom USA, Japan, Canada, Færøerne, Danmark, Island, Norge og Finland og har solgt over 15.000 kopier.

Øvrige medlemmer af bandet ud over brødrene Elsner er Martin Zinck, Andreas Otte og Mads Røn.

Powered by Labrador CMS