tredje album
Nanook indspiller nyt album
Fans efterlyser ny musik fra Nanook på Facebook
Mandag begynder Nanook indspilningen af deres tredje album. Gruppen har været i København i et stykke tid for at forberede og øve sig op til pladen.
- Vi er meget spændte på, hvordan albummet bliver, men har en rolig og god fornemmelse på det hele allerede, inden vi starter her næste uge. Det har været vigtig for os at vente i nogle år på at lave den trejde, både fordi det er vigtigt at have tålmodighed, men også fordi vi først følte det skulle være i år, forklarer gruppen, der består af Frederik Elsner, Christian Elsner, Andreas Otte og Mads Røn.
- Vi er rigtig glade for vores fans, som har ventet tålmodigt. Vi kan se på vores Nanook Official Fanclub på Facebook, at der er mange, som meget gerne vil have ny musik fra Nanook. Planen er at udgive albummet engang til efteråret, oplyser gruppen, der ser frem til at spille en masse ny musik for sine fans.
Gruppen glæder sig til nye koncerter. Den næste, som er planlagt på Nanooks Facebook, er Nipiaa Rockfestival 2014 den 5. september i Aasiaat.