efter kritik
Naalakkersuisut trækker afgiftsforslag tilbage
Kritik fra flere fronter får Naalakkersuisut til at ændre holdning til nye afgifter
Der kommer ingen nye afgifter på snescootere og entreprenørmaskiner i denne ombæring. Naalakkersuisut har nu meddelt at trække forslag til nye afgifter tilbage, der skulle have været fremlagt på forårssamlingen i Inatsisartut, der starter i næste uge.
Læs: Entreprenør: Nye afgifter kan betyde konkurs
Naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fra Siumut fremlagde den 11. februar forslag til nye afgifter på snescootere på 900 kroner om året og 19.876 kroner om året for entreprenørmaskiner på over 2.000 kilo. Men forslaget har mødt modstand i erhvervslivet og internt i Siumut. Kritikerne frygter nye konkurser i kølvandet på nye afgifter.
Læs: Hans Enoksen uenig med nye afgifter
Læs: K. Jeremiassen: Stop snescooterafgift
Læs: Demokraterne frygter for snescootere
- Lovforslaget har været udsat for en kritik fra flere sider, både før lovforslaget blev fremsat og efter høringsfasen. Nogle af kritikerne har peget på, at der er behov for en mere grundig analyse af lovforslagets konsekvenser. Andre at det vil have skadelige konsekvenser, meddeler Vittus Qujaukitsoq.
Naalakkersuisut har dog ikke opgivet af indføre nye afgifter og undersøger nu konsekvenserne for indførelse af afgifter.