Naalakkersuisoq holder fast i minerallicens

Blot fire personer i landet ejer en småskala-licens til mineraljagt i en kommune. Miiti Lynge er en af dem.

Licensen giver hende blandt andet mulighed for at placere små sprængladninger, skære i fjeld og samle smykkesten. Samtidig er hun som ny naalakkersuisoq for natur og miljø politisk ansvarlig for det miljømæssige tilsyn med, at naturen ikke lider overlast i jagten på mineraler og metaller.

Minerallicensen gælder for 2012-2014 og stammer fra Miiti Lynges tid som aktiv erhvervskvinde. Altså længe før Partii Inuit blev etableret, og hendes ny job som medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø blev en realitet. Miiti Lynge håber at beholde licensen, selvom den ifølge hende slet ikke er blevet brugt og næppe bliver det foreløbig.

– Jeg kan jo ikke bruge licensen lige nu, fordi jeg slet ikke har tid, siger Miiti Lynge.

Hun understreger, at hun for at undgå tvister om interessekonflikter vil erklære sig inhabil i politiske sager, der måtte vedrøre licensen.

­Ejerforholdet fremgår af Råstofstyrelsens seneste offentliggjorte liste over alle tildelte licenser. Den viser desuden, at hendes ægtefælle tillige ejer en licens. Der er tale om en anden type licens, nemlig en enerets-tilladelse til et 1 km2 småt areal beliggende 7 kilometer bag Kapisillit. Rettigheden betyder, at selskaber og andre personer end netop ægtefællen ikke må indsamle mineraler i området. Undtaget herfra er medlemmer af husstanden. De må også godt efterforske og udnytte mineraler i området.

Du kan læse mere ejerskabsforholdene i den seneste udgave af Sermitsiaq. Bl.a. om hvorfor Miiti Lynge anskaffede sig småskala-licensen, og hvorfor hun gerne vil beholde den. Og om hvorvidt formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond har valgt at forholde til ejerskabsforholdene.

Køb din udgave af Sermitsiaq her.

Sermitsiaq Uge 23 2013

Klik her for at læse