vinter-OL 2014
Naalakkersuisoq: Fantastisk af Martin Møller
- Martin Møller er Grønlands suverænt bedste langrendsløber og et forbillede for alle kommende skiløbere i landet, siger naalakkersuisoq for kultur Nick Nielsen
- Martin Møllers deltagelse og resultater under vinter-OL er fantastiske.
Sådan lyder det fra naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen fra Siumut, som fulgte Martins store dag – mændenes 50 km-løb ved søndagens spændende løb ved vinter-OL i Sochi.
- Det var utroligt spændende at følge Martins løb mod de stærkeste langrendsløbere i verden og se med egne øjne, hvor dygtig en skiløber han er, og hvor tæt han egentlig er på den absolutte verdenselite. Det var også dejlig at se en fightervilje udover det sædvanlige. Han kæmpede hårdt allerede fra start og sloges ufortrødent, indtil han nåede helt frem til målstregen, blot cirka 5 minutter efter de meget stærke russiske OL-medaljevindere. Det er efter min mening dette fighterinstinkt, der har gjort ham til Grønlands suverænt bedste langrendsløber og et forbillede for alle kommende skiløbere i landet, skriver Nick Nielsen i en pressemeddelelse.
Se TV "Martin Møller super tilfreds med sit løb"
Læs "Martin Møller var et minut fra sit mål"
Og fortsætter:
- Mens verdenseliten bliver trænet og serviceret af de dygtigste trænere og hjælpere, man kan tænkte sig, kan vi møde Martin i terrænet ved Nuuk enten under løb på fjeldet eller på ski på langrendsløjpen ved Ravnebakken. Dette sætter virkeligt Martins deltagelse i og resultater ved OL i perspektiv og er et eksempel til efterfølgelse for nuværende og kommende idrætsfolk i landet.
Nick Nielsen husker tilbage:
- Da jeg gik på gymnasiet i Aasiaat, og kunne se en meget ung Martin Møller stå på ski i Aasiaats lave skiterrænet, hvem havde da dengang forstillet sig, at han engang ville deltage i OL? Jeg er meget imponeret over Martins resultater og har lyst til at udtrykke respekt over for alle de mennesker, der har trænet og støttet Martin siden dagene i ASP i Aasiaat og andre steder i verden.
Læs alle artikler om Martin Møller her