Gå til hovedindhold

Myndighed: Kun slædehunde må opholde sig i slædedistrikterne

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland påminder, at det er forbudt at indføre andre hunde af anden race end slædehunden til slædehundedistrikter.

Til beskyttelse af grønlandske slædehunde gør Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) opmærksom på retningslinjerne for indførsel af hunde og katte til Grønland, samt ved rejse med dyr internt i Grønland.

Det er nemlig strengt forbudt at medbringe andre hunde af anden race end slædehunden til slædehundedistriktet. 

- Dette gælder såvel hunde medtaget af turister ombord på f.eks. krydstogtskibe som for lokale hunde, der rejses med internt i Grønland, lyder det fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland gør dog opmærksom på, at tjenestehunde og hjælpehunde for handicappede kan blive medtaget til slædehundedistriktet, hvis ejerne har fået særtilladelse fra Selvstyret.

Også slædehunde, der er blevet udført fra Grønland, kan ikke indføres igen til Grønland, hverken inden- eller udenfor slædehundedistriktet. 

Slædehundedistriktet er defineret som Nord- og Vestgrønland, fra 66° bredde grad (polarcirklen) og nordpå, samt hele Grønlands Østkyst ned til Kap Farvel, øst for 44° længdegrad.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER