Sisimiut

Myndighederne stopper privat ørredprojekt

Veterinær-og Fødevaremyndigheden i Grønland skrider nu ind over for Sisimiut-borgers fodring og salg af ørreder

De friske ørreder i et stort kar i Marius Olsens hjem
Marius Olsen, 68-årig fisker fra Sisimiut
De friske ørreder i et stort kar i Marius Olsens hjem Dorthea IsaksenMarius Olsen, 68-årig fisker fra Sisimiut Dorthea IsaksenDe friske ørreder i et stort kar i Marius Olsens hjem Dorthea IsaksenMarius Olsen, 68-årig fisker fra Sisimiut Dorthea IsaksenDe friske ørreder i et stort kar i Marius Olsens hjem Dorthea IsaksenMarius Olsen, 68-årig fisker fra Sisimiut Dorthea Isaksen
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev mandag, har den 68-årige fisker Marius Olsen fra Sisimiut i mange år drømt om at fange og sælge levende ørreder. Drømmen har han nu gjort til virkelighed, eftersom han i sit hjem har et stort kar, hvor han anbringer levende ørreder, som han fanger.

Men selvom Marius Olsen indtil videre har haft held med at holde sine ørreder friske ved at give dem rejemel, så sætter Veterinær-og Fødevaremyndigheden i Grønland nu en stopper for hans tiltag.

Læs: Friske ørreder er lige til at spise

Det fremgår af en mail fra embedsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg sendt til Marius Olsen, hvor hun skriver:

’Kære Marius Olsen

Veterinær-og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) har ud fra en artikel på Sermitsiaq.AG’s hjemmeside hørt om dit projekt med at fange ørreder og holde dem i kar, før de bliver afsat på brættet.

Vi ser med interesse på et sådan projekt, men vil i den forbindelse gøre dig opmærksom på, at et sådant projekt kræver tilladelse for at sikre, at fiskene opbevares og behandles forsvarligt og ligeledes er egnede til menneskeføde.

Desuden fremgår det af Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn §8, at det er forbudt at indfange vilde dyr fra naturen, men Landstyret kan fastsætte vilkår for en eventuel tilladelse.

Såfremt du ønsker at fortsætte dit projekt, skal du ifølge lovgivningen have en tilladelse. Du bedes derfor sende en detaljeret projektbeskrivelse til os, som kan danne baggrund for en eventuel tilladelse til projektet. Indtil en eventuel tilladelse er givet, må du derfor stoppe projektet.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os', skrev embedsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg i en mail til Marius Olsen torsdag eftermiddag.

Sermitsiaq.AG forsøger at indhente en kommentar fra Marius Olsen.

Se video: Sådan fanger du mange ørreder på en genial måde

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS