The plot thickens

Mosaik-mysteriet bliver stadig mere mystisk

Det Grønlandske Hus i København har sandsynligvis modtaget en video fra den kunstner, der sætter Grønlands-mosaiker op i København.

Mosaikker i København

Det Grønlandske Hus i København har efter alt at dømme for første gang modtaget en besked fra den kunstner, der hænger små mosaiker, der forestiller Grønland, op rundt omkring i København.

I september 2015 dukkede en mosaik op ved siden af porten til det Grønlandske Hus. Først et år senere gik det op for medarbejderne i huset, at det langt fra var den eneste.

Igennem efterlysninger via facebook fandt man frem til, at der er blevet hængt mindst 22 af dem op rundt omkring i København.

Hvem, der er kunstneren og hvad han eller hun vil, er dog hidtil forblevet et mysterium.

Men sidste uge skete der pludselig noget. Det Grønlandske Hus modtog en anonym kuvert. I denne var der et USB-stik med en lille mosaik på.

På stikket var der en film, der efter alt at dømme stammer fra mosaikkunstneren. Umiddelbart bliver man dog ikke voldsomt meget klogere af videoen.

Det Grønlandske Hus opfordrer i hvert tilfælde til, at man går ind på deres facebook-side og giver sit bud på, hvordan den skal forståes.

Du kan se viedoen nedenfor.

Powered by Labrador CMS