Århus

Mødes med fordomme

Seks studerende i Århus fortæller om mødet med danskerne og den danske kultur

Nogle danskere har en cementeret opfattelse af, hvordan grønlændere i Danmark opfører sig.

Portrættet af de seks studerende, Anne Katrine Aarseth, Martha Noahsen, Aviaja Sørensen, Hendrik E. Lyberth, Pipaluk Løvstrøm Kleemann og Najannguaq Sørensen, er offentliggjort på Aarhusportalen.dk.

Forventninger
De unge grønlændere fortæller om forventninger og fordomme. Om etnisk isolation og længsel. Men også om store drømme, ambitioner, kærlighed til Danmark og Grønland. Og ikke mindst masser af håb for fremtiden.

Martha Noahsen fra Sisimiut fortæller i artiklen blandt andet om, at det kom bag på hende, at der var stereotype fordomme om grønlændere. At alle var alkoholikere og socialt udsatte.

Ikke alle udsatte
– Det er kun bestemte folk, der er udsatte, ikke alle grønlændere. I min folkeskoleklasse var vi 20 elever. Måske var tre-fire af dem udsatte, resten var ligesom mig. Jeg forstår ikke, hvorfor folk tænker, at alle er udsatte. Alle de fordomme kan gøre det svært at leve her. Men man kan ignorere det og så bare være sammen med de rette folk, fortæller hun til Aarhusportalen.dk.

Læs portrættet i sin helhed: Fra fædreland til fordomsland

Powered by Labrador CMS