ændringer på vej

Mød KNR's nye fredagsværter

Tallimanngorneq Unnuppaat Man har fået et nyt værtspar, og radioen reformerer også. Radioprogrammet Aperiinnariarit stopper

De nye værter er Kim Jakobsen og Maren-Louise Poulsen Kristensen

KNR's seere kan fredag glæde sig til tredje sæson af det populære underholdningsprogram Tallimanngorneq Unnuppaat Man.

Der er kommet nye værter. Udskiftet er Ujarneq Fleischer med Kim Jakobsen, og han får sit at se til med at leve op til sin forgængers energiniveau.

Fik tilsendt mange videoer
Programmet har hovedfokus på seernes indsendte videoer, og der er som sædvanlig også præmier.

- De mange indkomne videoer har vi været meget taknemmelige for at modtage. Faktisk har vi været så overvældet over antallet, at vi simpelthen har valgt at fortsætte med programmet i efteråret 2015, fortæller tv-programchef i KNR, Jan Berg.

For KNR's mange radiolyttere er der store ændringer. Enkelte er allerede trådt i kraft med et nyt programudbud og musikformat.

Forandringer i radioen
Det populære underholdningsprogram Aperiinnariarit, der har kørt i ti år nu, stopper.

- KNR vil gerne sende en stor tak til redaktionen, alle paneldeltagerne samt de lyttere der troligt har sendt spørgsmål ind til programmet i mere end et årti, siger radiochef, Masaana Egede.

- KNR Radio vil bruge tiden frem til januar 2016, til at planlægge og programlægge et nyt underholdningsprogram, der forhåbentlig kan fylde de store sko ud, som Aperiinnariarit tidligere har gjort.

Musikprogram udvider med en time
Det nye morgenprogram Nunaga Inuilu med Malînánguaq Mølgaard, Salome Hansen og Andrea Christiansen har kørt et stykke tid med seneste nyt og underfundige historier fra ind- og udland.

Oqalliffik med Søren Lyberth fortsætter med sit fokus på politiske og samfundsrelevante emner, og Salomine Tobiassen giver lytterne de dybere kulturhistorier i programmet Kultuuri, mens Avalaappakkit, det festlige musikprogram med Stina Skifte som vært, udvider til to timer om ugen i stedet for én.

Powered by Labrador CMS