MIO: Børnene kan ikke vente 25 år mere
Den 11. maj var det 25 år siden Grønland tiltrådte FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.Siden tiltrædelsen i 1993 har Grønland foretaget en lang række lovændringer, kampagner og vidensdeling på området. Men alle disse tiltag er langt fra nok, lyder vurderingen fra børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
25 år med FN’s Børnekonvention – og alligvel får MIO dagligt henvendelser fra børn i nød.
Det skal der gøres noget ved nu – og ikke om 25 år, lyder det klare budskab fra børnetalsmand, Aviâja E. Lynge.
Da Grønland tiltrådte FN’s Børnekonvention i 1993 forpligtede Grønland sig samtidigt til at indrette de nationale regler og den administrative praksis i overensstemmelse med børns rettigheder.
- Siden Grønlands tiltrædelse af FN’s Børnekonvention er der sket en række forbedringer: Som det vigtigste er lovgivningen blevet forbedret og vi oplever, at flere og flere børn og voksne bliver bevidste om at børn har selvstændige rettigheder, skriver Aviâja E. Lynge i en pressemeddelelse.
- Men hver dag får vi i MIO henvendelser om børn , der lever i stor utryghed, er i alarmberedskab og trives meget dårligt – både i hjemmet, i fritiden og i skolen. Det er brug for mere og andet end det, der gøres nu.
- Børnenes ret til hjælp og beskyttelse skal sikres nu.
Efter 25 år med FN’s Børnekonvention opfordrer hun befolkningen såvel som politikere, til at søge efter nye løsninger på de massive omsorgsproblemer, som mange børn dagligt lever med. En mulighed er at se på hvad FN’s Børnemkomité har givet af anbefalinger til Grønland gennem 25 år.