Torsdag, marts 23, 2017 - 17:55

MIO udgiver børnebog

Her ses forsiden af MIO's børnebog, 'Du må være præcis, som du er'
Foto: MIO
Børnerettighedsorganisationen har udgivet en letlæselig bog, som danner grundlag for, at voksne kan tale med børn om rettigheder
 

'Du må være præcis, som du er', er titlen på MIO's børnebog, der danner grundlag for, at voksne kan tale med børn om rettigheder.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge har længe haft et ønske om en bog, der kan benyttes af forældre og andre voksne sammen med børn.

- Jeg er meget glad for vores nye bog. Den er letlæselig og visuelt og lægger op til, at de voksne taler med børn om deres rettigheder og hvad de betyder, siger hun i en pressemeddelelse.

Læring om rettigheder
Bogen er skrevet til både voksne og børn og starter med en hilsen fra Børnetalsmanden til børn i Grønland. 

- Bogen beskriver forskellige rettigheder, blandt andet 'Du har ret til at vokse op med kærlighed' og 'Du har ret til at gå i skole og lære nye ting'. Hvert udsagn er underbygget med en forklaring, for eksempel om skolen: 'Det betyder, at børn skal undervises og lære nyt..', skriver børnerettighedsorganisationen, der oplyser, at bogen tager udgangspunkt i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og kan benyttes som redskab til voksne som gerne vil tale med børn om rettigheder, ligesom den giver voksne et godt indblik i hvad børns rettigheder er.

I disse dage modtager folkeskoler, dagplejere og daginstitioner MIO’s nye børnebog, og det forventes også, at bogen vil blive trykkes igen på et senere tidspunkt.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit