bekæmper mobning

MIO: Alle skoler bør have mobbepolitik

Børnerettighedsinstitutionen opfordrer alle skoler til at have mobbepolitik. Og at de voksne bør tage ansvar til børn og unge

Aviâja Egede Lynge, børnetalsmand
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge opfordrer alle skoler til at have 'mobbepolitik'
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev mandag, så bliver mange børn og unge mobbet i deres digitale liv.

For i rapporten 'Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland' af Statens Institut for Folkesundhed, der blev offentliggjort mandag, kunne man læse, at hvert tredje skolebarn i Grønland har oplevet såkaldt digital mobning én eller flere gange, mens hver tiende oplever det flere gange om måneden.

Læs: En ud af tre skolebørn mobbes

Forskellige former for mobning
Men nu skal der til at ske noget fra skolerne.

Det mener børnerettighedsinstitutionen MIO.

Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge opfordrer alle skoler i landet til at udarbejde en 'mobbepolitik', hvori der står noteret, hvem der gør hvad i tilfælde af digital mobning og andre former for mobning.

Læs: Blev mobbet groft via mobilen

- En mobbepolitik kan også indeholde oplysninger om de forskellige former for mobning samt oplysninger om, hvor eleverne kan hente hjælp, hvis de bliver mobbet. Skoler som allerede har lavet en mobbepolitik kan med fordel dele denne til inspiration for andre, siger Aviâja Egede Lynge i pressemeddelelsen.

Voksne skal tage ansvar
Hun mener, at børn og unge har brug for voksne til at lære dem at færdes sikkert i cyberspace.

- Risikoen for at få krænkende eller grænseoverskridende oplevelser såsom mobning er en del af det virtuelle liv på de sociale medier. Det er voksnes ansvar, at børn lærer at reflektere og være kritiske overfor deres egen adfærd på de sociale medier, siger børnetalsmanden.

Læs hele undersøgelsen her: Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

Powered by Labrador CMS