Fredag, august 26, 2016 - 12:18

Mange mindreårige får kønssygdomme

Både antallet af klamydia- og gonorétilfælde blandt unge er steget de seneste år
Foto: Leiff Josefsen
Antallet af gonorétilfælde er det højeste i seks år
 

Antallet af sager, hvor mindreårige får konstateret kønssygdomme, stiger. 

Det fremgår af den seneste rapport til FN’s Børnekomité, hvor Selvstyret gør status, når det gælder om at overholde FN's Børnekonvention.

Læs: Ny kampagne mod kønssygdomme

Kønssygdomme
Rapporten indeholder blandt andet en række statistikker om forholdene for børn og unge under 18 år, hvor for eksempel antallet af registrerede tilfælde af kønssygdomme er gjort op.

Højeste tal
Det fremgår af rapporten, at antallet af gonorétilfælde er det højeste i de seks år, som statistikken dækker. 

Her er antallet af tilfælde steget med 27,5 procent fra 2009 til 2014. Og målt pr. 1.000 borgere under 18 år har sundhedsvæsenet således registreret 376 tilfælde i 2014.

Læs: Doris er skræmt over syfilis-udbrud

Flere tilfælde om året
Når det gælder klamydia, er antallet af tilfælde steget med 29,3 procent fra 2009 til 2014.

I 2014 registrerede myndighederne hele 985 tilfælde, målt pr. 1.000 borgere under 18 år. Med til det høje tal hører dog, at nogle patienter bliver smittet med kønssygdommen flere gange på et år.

Læs: Grønland topper igen på kønssygdomme

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit