mindeord

Mindeord for Vittus Maaru Mikaelsen

Onsdag døde Vittus Maaru Mikaelsen i en alder af 66 år. Formand for Naalakkersuisut har skrevet nedestående mindeord:

Kim Kielsen skriver:

'Naalakkersuisut har med sorg modtaget meddelelse om, at tidligere borgmester, medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsesmedlem i Ammassallip Kommunia samt Kommuneqarfik Sermersooq, Vittus Maaru Mikaelsen, er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Jeg vil i den forbindelse udtrykke min kondolence til hans hustru, fire børn og syv børnebørn.

Vittus Maaru Mikaelsen har med sin interesse for samfundet været politisk aktiv siden hjemmestyrets indførelse, først som medlem af kommunalbestyrelsen i Ammassallip Kommunia i flere omgange og efterfølgende i Kommuneqarfik Sermersooq, men også som medlem af Inatsisartut. Han var således den sidste borgmester i Ammassallip Kommunia inden kommunesammenlægningen i 2009.

Vittus Maaru Mikaelsen vil blive savnet i lokalsamfundet i Tasiilaq for hans utrættelige indsats for at forbedre forholdende i Tasiilaq og i bygderne i området. Vittus Maaru Mikaelsen vil også blive savnet i det landspolitiske arbejde, blandt andet for hans arbejde for de udsatte gruppers vilkår her i landet.

Æret være Vittus Maaru Mikaelsens minde'

Powered by Labrador CMS