aftale
Millioner til forskning i Grønland
I forbindelse med ministerbesøg blev der underskrevet en aftale, der sikrer ni millioner kroner til forskning
I disse dage er uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) på besøg i Grønland.
I den forbindelse underskrev naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Nivi Olsen (D) og ministeren fra Danmark en aftale, der sikrer den fortsatte drift af Grønlands Klimaforskningscenter ved Naturinstituttet og videreførelse af en ordning for finansiering af et antal Ph.d.- og postdocstipendier.
Opbygning af arktisk forskningskompetence
Aftalen indebærer en bevilling fra dansk side på cirka 9 millioner kroner årligt.
- Aftalen er meget vigtig for fastholdelsen af et stærkt dansk-grønlandsk forskningssamarbejde og for den videre opbygning af arktisk forskningskompetence, siger direktør for Naturinstituttet, Klaus Nygaard i en pressemeddelelse fra Selvstyret.
Ud over drøftelser på det politiske niveau besøgte ministerkollegerne sammen Naturinstituttet, Klimaforskningscenteret og Ilisimatusarfik.
Læs: Tættere forbindelser indenfor arktisk forskning med Kina
Kontinuerlig samarbejde
Ulla Tørnæs fik blandt andet en indføring i forholdene for forskning og videregående uddannelse i Grønland, samt et grønlandsk indspark til arbejdet med en strategi for dansk-arktisk forskning, som forventes færdig i løbet af 2016.
De to institutioner lagde vægt på vigtigheden af både danske og internationale forskeres tilstedeværelse i Grønland og styrkelse af et kontinuerligt samarbejde vedrørende uddannelse og forskning.
Læs: Præsenterer nyeste forskning om affald og spildevand