Hjemløse

Miiti Lynge: Selvstyret vil etablere genhusningscenter i Nuuk

Medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø, Miiti Lynge, har svaret på Demokraternes Jens B. Frederiksens paragraf 37 spørgsmål

Der skal findes genhusningscenter i Nuuk
Offentliggjort

Naalakkersuisut arbejder på en udvikling og opførelse af et genhusningscenter i Nuuk for at løse hjemløseproblematikken i hovedstaden.

Sådan lyder det blandt andet fra medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø, Miiti Lynge, til Demokraternes Jens B. Frederiksens paragraf 37 spørgsmål. Det var svaret på en spørgsmål om, hvordan hjemløseproblematikken skal løses i Nuuk.

Læs: Støtte til større hus til hjemløse

Jens B. Frederiksen spørger også blandt andet om, hvordan Naalakkersuisut vil løse boligproblemerne i Nuuk, Sisimiut og i Ilulissat, selvom midlerne er blevet færre.

- Det er vigtigt at det der har råd hertil også er med til at løse boligproblemet ved at boligforsyne sig selv. Derfor skal midlerne prioriteres således det gavner flest muligt, lyder svaret fra Miiti Lynge.

Huslejerne falder ikke
Således spørger Jens B. Frederiksen, om hvor meget huslejerne falder.

- Jeg kan ikke genkende, at huslejen skal sættes ned. Jeg har tværtimod udtalt, at huslejen skal være på niveau som sikret at boligerne kan drives og vedligeholdes, svarer Miiti Lynge.

Læs: IA'er foreslår større hjem til hjemløse

Formand for Demokraterne spørger således, om hvordan man vil sikre sundheden og velfærden hos de borgere, der bor i de cirka 4.500 boliger, der i henhold til faktarapporten om Selvstyrets boligers stand er enten renoverings- eller saneringsmodne.

- Det er vigtig at klimaskærmen beskyttes. Herved kan boligerne sikres mod vejrlige påvirkninger og forblive sunde. Det er i de væsentlige utætheder der er roden til boligers forfald.

Og til sidst spørger Jens B til Miiti, om Naalakkersuisut har foretaget høringer hos arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne om planerne om at lade arbejdsløse overtage etablerede virksomheders opgaver, og det korte svar var:

- Nej.

Powered by Labrador CMS