Sankt Hans

Midsommerbålets flammer

Midsommeren fejres mange steder rundt i Nordeuropa, men kun få dyrker denne tradition i Grønland

Med midsommerbålets flammer holdes hekse og onde ånder væk

Der er ikke den store tradition i Grønland for fejringen af sankthans. Dette skyldes nok primært at dagen ligger så tæt på Nationaldagen, der af gode grunde prioriteres højest.

Ikke desto mindre er traditionen Sankt Hans, der altid fejres den 23. juni, en meget smuk begivenhed.

Navnet Sankt Hans er en fordanskning af helgenen Johannes Døberen, der blev født et halvt år før Jesus.

Hedensk tradition
Bag de bål vi forbinder med Sankt Hans ligger der dog ikke megen kristendom, da det stammer fra en hedensk fejring af midsommeren.

Forbindelsen til kristendommen kom da kristne missionærer og præster omformede flere af de gamle hedenske traditioner til kristne fejringer. Traditionelt var fejringen forbundet med spil, dans og druk, men dette er nu formildnet en del.

Ånder og hekse
Dagene omkring midsommer var i gamle dage forbundet med en del magi.

Naturkræfterne og kildernes helende kræfter var stærkest omkring netop denne aften. Bålet der brænder til Sankt Hans var et middel for at skræmme hekse og onde ånder bort.

Selvom der historisk set har fundet hekseafbrænding sted i Nordeuropa, var der ikke tradition for dette ved midsommer, det var alene ment for at skræmme disse væk. Den sidste heks blev brændt i Danmark d. 4. april 1693.

Læs hele historien i ugens udgave af Nuuk Ugeavis. Du kan hente avisen gratis her:

Powered by Labrador CMS