dansk håndbold

Mia Egede Rasmussen i TV - i kamp mod kræft

Mia Egede Rasmussen og holdkammeraterne i Lyngby HK spiller TV-kamp i dag, torsdag

Arkivfoto af Mia Egede Rasmussen

Kanalsport.dk transmitterer i dag, torsdag, kampen i den danske 1. division i håndbold mellem Lyngby HK med Mia Egede Rasmussen og TMS Ringsted.

Det sker på nettet fra klokken 15.20 grønlandsk tid.

De to hold ligger næsten side om side i Danmarks næstbedste række. Efter de syv første runder er Lyngby HK nummer fem med otte point og TMS Ringsted nummer otte med syv point.

Mia Egede Rasmussen der før denne sæson skiftede til Lyngby HK fra Ajax København har haft det lidt svært i de første kampe. Det er altid vanskeligt at komme til en ny klub. Heldigvis går det bedre og bedre. Sermitsiaq.AG har i dag talt med Mia Egede Rasmussen som blandt andet siger:

- Vi er ved at spille et nyt hold sammen, og det koster altid mange kræfter. Det går dog bedre og bedre. I de første kampe har jeg ikke været helt tilfreds med mit eget spil. Det begynder dog nu at ligne noget, og jeg havde den store tilfredsstillede, at jeg efter vores sidste kamp blev kåret til kampens spiller.

Mia Egede Rasmussen spiller højre back.

Velgørenhedsarrangement
Til kampen i dag i Lyngbyhallen spiller Lyngby HK penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Der er reklameret meget for kampen i lokalområdet. Spillerne har delt flyers ud. Der er gratis adgang til kampen, og håber klubben, at de forhåbentlig mange tilskuere vil donere penge til Kræftens Bekæmpelse. Overskuddet fra salg af de forskellige ting i Lyngbyhallen går også til det gode formål.

Powered by Labrador CMS