Tasiilaq

Mere ekstremsport på Østkysten

Vil hjælpe Østkysten med turisme

Ekstremsport udføres under både fysisk og psykisk ekstreme forhold (arkivfoto).

Et stort areal i Tasiilaqs bagland skal have status som aktivitetsområde for turister. Det anbefaler Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Ved at udlægge et stort areal til et koncessionsområde vil man understøtte udviklingen af ekstremsportsturismen i området, som også kan have andre følgeerhverv som service- og turisterhverv, fremgår det af dagsorden til dagens møde i udvalg for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs også: Hotelkonge har succes i Østgrønland

Området, der vurderes som egnet til turismeaktiviteterne, omfatter hele baglandet ved Tasiilaq og en stor del af indlandsisen indtil ca. 180 km fra kysten.

- Kommuneplantillægget er i tråd med ønsket om at understøtte den private erhvervsudvikling på Østkysten, anføres det på dagsordenen.

Baggrunden for udarbejdelse af forslaget er en ansøgningen om koncession af et stort område i Tasiilaq fjorden til Heliskiing, fremgår det.

Flere forslag til aktiviteter
Hvis forslaget bliver godkendt, har forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq en række ideer til, hvilke aktiviteter man kan tilbyde turisterne.

Det drejer sig ud over heliskiing fx om skitouring, langrendsløb og sneskoture. Dertil kommer hundeslædekørsel, snescooterkørsel samt vandring, bjergbestigning samt is- og gletsjerklatring.

Læs også: Turister gider ikke fup-fangere

Turismetilbuddene vurderes ikke at have negativ indflydelse på eksisterende aktiviteter i området som fritidssejllads, hundeslædekørsel og snescooterkørsel.

I dag er det Maniitsoq og Kangaamiut på vestkysten, der betragtes som basecamps for heliskiing.

Powered by Labrador CMS