Mere end 1000 job til Kvanefjeld-mine

Der er mange penge på spil i mineprojektet ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Mere end 1000 personer skal tilknyttes projektet i byggefasen, hvis de nødvendige tilladelser går igennem.

Mange borgere har i tidens løb, mens mineprojektet i Kvanefjeld har været på tegnebrættet, gået på gaden for at demonstrere mod projektet, fordi man er bange for biproduktet uran og hvilke miljø- og sundhedsskadelige konsekvenser det kan have for omgivelserne.

John Mair oplyser, at projektet vil skabe mere end 1000 job i byggefasen og mere end 700 job i driftsfasen over mindst 37 år.

- De årlige skatter og importafgifter skønnes at udgøre cirka 816 millioner kroner, oplyser John Mair, der pointerer, at et ”stærkt forhold til samfundet er af afgørende betydning for udviklingen af et bæredygtigt erhvervsprojekt”.

Ifølge John Mair er mineprojektet tæt på blive sendt i høring vedrørende VVM-vurderingen og de sociale aspekter.

Powered by Labrador CMS