Gå til hovedindhold

Martin Møller overvejer at melde afbud til sit første løb i OL

Forkølelsesramt Martin Møller overvejer at melde fra til sin første konkurrence i Vinter-OL på søndag

Langrendsløberen Martin Møller, der er forkølelsesramt, overvejer at melde sig fra hans første konkurrence i skiathlon på søndag under Vinter-OL i Pyeongchang.

Det skriver DR.

Martin Møller klarede de danske OL-krav ved et World Cup løb i Italien 16. december. 

- Jeg havde World Cup konkurrencer for ti dage siden, hvor det gik rigtig godt, og jeg var i superform. I mellemtiden er jeg blevet forkølet, så den sidste uge har ikke været optimal. OL har været mit mål i fire år, så betyder utrolig meget. Men der er ikke nogen grund til at blive deprimeret over det, jeg har tre konkurrencer, og den første er på søndag, så måske er det aktuelt at stå over der, og så satse på de to andre, siger Martin Møller til DR.

Læs også: Martin Møller er i topform før OL

Efter planen skal Martin Møller stille op i skiathlon på en 30 kilometer-strækning på søndag. Derefter gælder det 15 kilometers fri stil den 16. februar og 50 kilometers klassisk stil den 24. februar:

- Det er 50 kilometer, jeg satser mest på, så det handler bare om at have godt mod og så blive frisk, for så er der stor sandsynlighed for at jeg løber søndag også. Men kan jeg mærke, at jeg kun er på 90%, så står jeg over, siger Martin Møller til DR.

Læs også: Martin Møller udtaget til OL

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER