Langrend

Martin Møller: Her er mit næste mål

Langrendssæsonen er på trapperne. Grønlandske løbere forbereder sig nu på de kommende konkurrencer

Martin Møller vil forsøge at kvalificere sig til OL. Billedet taget ved træninglejr i Østrig i oktober

- Mit mål for vinteren er at kvalificere mig til næste vinter OL som afholdes i Sydkorea i 2018.

Sådan siger den grønlandske langrendsløber, Martin Møller, forud for den kommende sæson.

Han har trænet siden sommer for at blive klar til sæsonen, hvor han blandt andet vøret med til to træningslejre på ski, én i Sverige på indendøres sne og en på højdetræning på gletcher i Østrig.

Læs: Grønland satte sig på medaljepladserne

Rigtig god form
- Jeg har været sammen med et norsk hold og det har givet mig en masse nye input og optimering af min teknik. Samtidig med at at jeg er blevet matchet mod bedre løbere, skriver Martin Møller.

Træningen har gået efter planen hele sommeren og Martin Møller føler sig i rigtig god form og klar til at starte skisæsonen.

Læs: Martin Møller fik sit bedste resultat i sæsonen

Klart foran konkurrenter
- Jeg starter med at løbe nationale konkurrencer i Sverige den 18.-20. november. De tre næste weekender løber jeg World Cup i Finland, Norge og Schweitz, infomerer Martin Møller.

For at kvalificere til OL skal han i to gange være under 100 FIS-point i World Cup, det tilsvarer 12 procent i enkelstartsløbene.

- I tillæg skal jeg være den bedste fra Danmark og Grønland da Danmark kun her en plads til OL i herre langrend. Den indbyrdes kamp med de danske løbere må jeg eventuelt tage til næste år, men som det står nu er jeg klart foran, fremhæver den grønlandske langrendsløber.

Ser frem til sæsonen
Ved de første konkurrencer i Sverige er deltager fire løbere fra Grønland, nemlig Erik Amondsen, Frederik Petersen, Bjarne Hansen og Martin Møller.

- Det føles rigtig godt at vi er flere løbere som kører internationalt, Erik Amondsen og Fredrik Petersen løber for at kvalificere sig til VM i Finland i februar. Så det bliver rigtig spændende, lyder det fra Martin Møller.

Læs: Grønlandsk deltagelse ved ungdoms-OL

Powered by Labrador CMS