Langrend

Martin Møller misser første OL-chance

Ved lørdagens konkurrence havde den grønlandske langrendsløber mulighed for at kvalificere sig til vinter-OL. Men her lykkedes det ikke for Martin Møller at kvalificere sig

Martin Møller har stadig mulighed for at deltage ved vinter-OL

- Det gik dårligt (ved løbet red.), og jeg håber bare, at det var en dårlig dag af mig og måske lidt dårlige ski.

Det siger den grønlandske langrendsløber Martin Møller, der deltog ved 15 kilometerløbet i den schweziske by, Davos, lørdag.

Han blev nummer 105 i løbet ud af 109 gennemførte deltagere.

Martin Møller missede derfor sit første chance for at kvalificere sig til vinter-OL, der skal foregå i Sydkorea i februar.

- Jeg har ellers følt mig i fin form den sidste tid og trænet rigtig godt i lang tid. Men i dag var jeg ikke god nok for at kvalificere mig for OL, siger langrendsløberen.

Men Martin Møller har stadig muligheder for at kvalificerer sig til vinter-OL.

- Jeg har en ny mulighed på 15 kilometer på lørdag i Italien. Der skal jeg rejse mig og klare OL-kravet, lyder det fra den grønlandske langrendsløber.

Powered by Labrador CMS