sportspriser i Grønland

Martin Møller blev årets idrætsmand

Grønlands Idræts-Forbund har hædret sportsfolk for god indsats i 2013

Martin Møller fik flere guldmedaljer ved GM i Nuuk i påsken
Offentliggjort

Det var et populært valg, da langrendsløberen Martin Møller fra Nuuk blev kåret som årets idrætsmand i Grønland i 2013. Kåringen skete i kulturhuset Katuaq i Nuuk torsdag eftermiddag.

Martin Møller blev belønnet for stor træningsindsats i Nuuk og for sine flotte præstationer ved World Cup her op til jul. Martin Møller har nu klart OL-kravet to gange ved World Cup, siden konkurrencerne startede igen i november.

Han har også vundet terrænløb i Nuuk og var også sikker guldvinder ved GM i langrend i påsken.

Martin Møller fik en check på 8.000 kroner fra Air Greenland og 5.000 kroner fra Sermitsiaq.AG.

Læs "Hvem bliver årets idrætsmand?"

Årets leder og træner
Der blev også kåret årets idrætsleder, hvor prisen med en check på 10.000 kroner gik til Isaias Petersen fra Nagtoralik Badminton i Paamiut. Han har gennem god indsats for klubben formået at hjælpe spillere fra Nagtoralik til at vinde GM-guld.

Der blev også kåret årets træner, hvor prisen gik til Ole Martinsen fra Kâgssagssuk, der udover at være god træner gør en stor forebyggende indsats blandt børn og unge i Maniitsoq. Han fik ligeledes en check på 10.000 kroner.

Stort billedgalleri følger fredag

Powered by Labrador CMS