Sermersooq

Martha Lund Olsen om nederlaget: Ikke tilfredstillende resultat

Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq burde have meldt ud, hvem partiets frontfigur er, siger Martha Lund Olsen

Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq burde have meldt ud, hvem partiets frontfigur er, siger Martha Lund Olsen

Siumut har fået lussing af vælgerne i Nuuk ved kommunalvalget tirsdag.

Partiet fik 580 færre stemmer end den senester kommunalvalg i 2013.

- Resultatet i kommunen er ikke tilfredstillende, siger Martha Lund Olsen, der fik 482 personlige stemmer ved valget.

Det har kostet stemmer
Flere faktorer kan være skyld i det dårlige resultat, siger hun.

- Fra partiet kunne vi have meldt tidligt ud, hvem vores frontfigur var. Og i debatten om Siorarsiorfik-projektet, var der forskellige meninger fra partiets medlemmer, som kan have kostet stemmer, fremhæver hun.

Bedre socialforvaltning
Men hun er glad for at have så mange personlige stemmer.

- Det betyder, at flere borgere ønsker en bedre socialforvaltning i Sermersooq, for det var min vigtigste mærkesag ved kommunalvalget.

- Og jeg har også bemærket, at vi har fået masser stemmer i kommunens øvrige byer. Her sender borgerne en klar signal om, at der bør ske ændringer, påpeger Martha Lund Olsen.

- Er du skuffet over, at du ikke bliver borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq?

- Jeg har aldrig sagt offentligt, at jeg går efter borgmesterposten. Det er noget, som vores partiformand (Kim Kielsen red.) har meldt ud, lyder det fra Martha Lund Olsen.

Powered by Labrador CMS