søvnproblemer

Maraton-serier er nikotin for hjernen

Timevis med drager og riddere giver specielt unge alvorlige søvnproblemer. Serie-fråseriet er langt værre end at zappe mellem kanaler, viser ny forskning.

Det er aften, og man burde gå i seng. Men man kunne jo lige se et enkelt afsnit af en serie. Det bliver så til et afsnit mere. Og et til. Pludselig gik der tre timer, og det er langt over sengetid.

Egentlig ved du godt, at det er en dårlig ide at binge-watche for eksempel Game of Thrones, og at man sover dårligt ovenpå flere timer i selskab med Jon Snow og Tyrion Lannister. Nu er det også videnskabeligt bevist.

- Vi binge watcher serier mere end nogensinde før. Derfor var det interessant at se, om det påvirker os på andre måder end normal tv-kigning, hvor vi zapper rundt mellem nyheder og alt muligt andet, siger sociologen Liese Exelman til DR Viden.

Hun er den ene af de to forskere bag den nye undersøgelse, som er den første af sin slags.

Stor amerikansk undersøgelse
Exelman er ved at lave en ph.d på det belgiske Leuven School for Mass Communication Research, hvor hun undersøger sammenhængen mellem søvn og vores brug af teknologi.

Sammen med Jan Van den Bulck, der er fra det amerikanske University of Michigan, spurgte de 423 personer mellem 18-25 år om deres tv-kigning, søvnvaner og søvnkvalitet.

Forskerne definerer binge-watching som »at se flere sammenhængende episoder af det samme show på enten computer, bærbar, tablet eller tv«. Sådan en session varede i gennemsnit over tre timer, viste svarene.

Hele 81 procent af de unge sagde, at de havde prøvet at binge-watche. Og af den gruppe sagde tæt på 40 procent, at de havde gjort det mindst en enkelt gang den seneste måned. Hele syv procent havde gjort det dagligt.

Jo mere frås, jo værre
Og jo oftere man gjorde det, jo flere problemer med søvn, søvnløshed og træthed. Det så man ikke hos dem, der blot havde zappet rundt mellem kanalerne, og det er der en grund til.

- I serier beskæftiger man sig med det samme univers, hvor historierne bliver bygget op og udvikler sig, og der er stærke karakterer. Så man er virkeligt engageret i indholdet, siger Liese Exelman til DR Viden.

Derfor kan hjernen ikke slappe af, når man endelig beslutter sig for at trykke på stop-knappen. Den er vågen.

- Man fortsætter med at tænke på, hvad der sker i næste afsnit, og hvad karakterne nu skal lave. Det er den ene ting. Eller også ligger man og er bekymret, fordi man har brugt for meget tid på, og spørger sig selv, om man nu får nok søvn, om man kan komme op til tiden, og om man kan fungere på arbejde, siger Liese Exelman.

Teknologien starter en ond cirkel
For det er ikke kun på grund af selve det at binge-watche, at man får problemer med dårlig søvn og træthed. Når man ligger søvnløs om natten er der mange, som fylder den tomme tid ud med for eksempel serier, sociale medier eller surfen på internettet.

- Det er en ond cirkel, hvor teknologi giver dårlig søvn, hvilket resulterer i mere teknologi og så videre. Det er forkert at sige, at binge watching giver dårlig søvn, men det er derimod udtryk for en dårlig adfærd, der udløser en anden dårlig adfærd, siger Liese Exelman.

Serierne holder hjernen aktiv
Ofte sidder de søvnløse ikke og zapper på kanalerne, men fylder de tomme nattetimer med de engagerende serier. Det aktiverer hjernen og skubber til døgnrytmen, og det er den kombination, som giver problemer, siger Poul Jennum til DR Viden. Han er søvnforsker og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet.

- Søvn og døgnrytme er tæt koblet sammen i vores hjerne, og så hvis du vælger at gå sent i seng, så skrider din døgnrytme, siger Poul Jennum.
Derfor bliver man træt. Man er mindre fysisk aktiv. Man spiser dårligt. Og det er en ond cirkel.

- Det er utroligt svært at vende. For behandlingen er, at man kommer ud af sengen om morgenen og for eksempel står op til et fast arbejde. Det er hverdagen, der skal fikseres, og derfor er søvnforstyrrelser ofte koblet til en ikke-struktureret hverdag, siger Poul Jennum.

Masser af fritid forværrer problemet
Derfor er problemerne ved binge-watching også tydelige hos netop de 18-25-årige, siger Liese Exelman. For det er unge voksne og en gruppe, hvor man stadig har relativ få forpligtelser og masser af fritid. Man er stadig på udkig efter hus og kæreste. Og eventuelt går man på universitet eller anden uddannelse, hvor de første timer måske først begynder klokken 11.
Hvis man får problemer, så er det vigtigt at gribe tidligt ind, siger Poul Jennum.

- Den tekniske døgnrytme kan ændres på en uges tid. Men det er ligesom rygning, så den psykologiske kvælning er vanskelig, for det kræver en adfærdsændring, siger Poul Jennum.

Start maraton-kigningen tidligt på aftenen
Liese Exelman fortæller, at hun også har set på folks dårlige vaner omkring sengetid, hvilket hænger sammen med ens selvkontrol.

- Hvis den er lav, så er der forskellige ting, at man kan gøre, siger Liese Exelman.

Hun foreslår, at man visualiserer timerne før sengetid. Hvis man vil i seng klokken 23, og gerne vil se se to timers fjernsyn, så skal man gå igang klokken 21.

- Og så vil jeg også gerne gå med hunden, og det tager en halv time, så det skal jeg gøre 20.30. Og så videre. Man skal lave en realistisk tidslinje«, siger Liese Exelman.

Exelman mener heller ikke, at man skal være bange for at binge-watche eller stoppe med det.

- Mange gør det som en slags flugt og kan lide det. Og det er vigtigt at geare ned før sengetid, så hvis det får én til at slappe af, så man ikke ligger og vender og drejer sig i sengen, så er det jo fint. Men hvis man kan mærke, at man ikke er afslappet og derimod er anspændt, så skal man slukke fjernsynet, siger Liese Exelman.

Powered by Labrador CMS