Royal Greenland

Maniitsoq-borgere byder kinesere velkommen

Royal Greenlands planer om at ansætte 19 kinesere i Maniitsoq blev mødt i en positiv ånd af de cirka 100 borgere, der var mødt op for at få mere at vide.

borgermøde
Der var stort fremmøde, da Royal Greenland orienterede om planerne med at ansætte kinesere på den lokale fiskefabrik.

- Der var en rigtig god og positiv stemning under borgermødet i Maniitsoq. De fremmødte var positivt stemt over det vi fremlage og havde forståelse for nødvendigheden i, at Royal Greenland tilkalder arbejdskraft udefra, siger koncern HR chef i Royal Greenland Søren Olsen Damgaard til selskabets egen hjemmeside.

Selskabet tilkalder i alt 38 medarbejdere fra Kina i år, der skal placeres på forskellige fabrikker.

Royal Greenland holdt et tilsvarende borgermøde i Uummannaq i aftes i byens gamle forsamlingshus.

Powered by Labrador CMS