Pres på landskassen

Manglende makreller kan give stort hul i finansloven

Det træge makrelfiskeri ser ud til at give Naalakkersuisut et hul på over 40 millioner kroner på finansloven for 2015

Makrelfiskeri, Grønland
Der bliver ikke tale om noget makreleventyr i år

Det vurderer KNR. Og Radioavisen er nået frem til regnestykket ved at sammenligne de aktuelle tal i finansloven med det nuværende fiskeri.

Finansloven for i år budgetterer med 81 millioner kroner i indtægt fra makrelfiskeriet, baseret på opfiskning af den samlede kvote på 85.000 tons makrel.

Mindre fangst
Men de sidste nye tal fra Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK viser, at man sandsynligvis ikke engang når halvdelen af kvoten.

Det samlede fangsttal, til og med torsdag den 27. august, viser en samlet makrelfangst i 2015 på 30.309 tons.

På samme tidspunkt sidste år var der fanget over dobbelt så mange fisk, nemlig 64.675 tons.

Det er den kolde sommer og det urolige vejr på Østkysten, der generelt har bragt færre makreller til Grønland, oplyser KNR.

Læs også: Færre makreller i Østgrønland i år

Salg af makrel og hellefisk er godt for handelsbalancen

Powered by Labrador CMS