Gå til hovedindhold

Manglen på sygeplejersker presser det faste personale

Der er ingen udsigt til, at der bliver uddannet nok sygeplejersker i Grønland. Sundhedsvæsenet vil gå nye veje for at finde sygeplejersker nok.

Fredag kunne syv nye sygeplejersker stolt fejre deres dimission. Og de er efterspurgte medarbejdere i sundhedsvæsenet. Der mangler nemlig sygeplejersker i stort tal. Samtidig er de syv til ti nye, der bliver uddannet hver år, langt fra nok til, at der er sygeplejersker nok.

- Der er ingen udsigt til, at vi her i Grønland selv kan uddanne sygeplejersker nok til at dække behovet, siger siger styrelseschef i Sundhedsvæsenet, Malene Marie Nielsen til Sermitsiaq.AG.

25 ubesatte stillinger

De seneste tal fra sundhedsvæsenet vise, at kun godt en tredjedel af stillingerne per 1. juli besat med fast personale. Helt præcist er det 111 ud af de 300 stillinger. 184 stillinger varetages af vikarer og korttidsansatte og 25 stillinger står ledige.

Og selvom problemet er særligt stort lige nu, så er det ikke blot en akut tilstand, men der er tale om et kronisk problem.

- Manglen på sygeplejersker går i det daglig ikke ud over patienterne, men det betyder, at vi må nedprioritere udviklingstiltag. Dermed kan vi ikke udvikle sundhedsvæsenet i samme takt, som vi gerne vil, siger Malene Marie Nielsen.

De faste er nøgleprsoner

Og det slider i særlig grad på de 111 fastansatte, som hele tiden møder nye kollegaer.

- Det presser de faste ansatte. Det er dem vi må trække på til for eksempel arbejdsgrupper, og på kysten er de nøglepersoner når det gælder telemedicin.

LÆS OGSÅ: Sana lukker sengepladser i sommerferien

Denne sommer er situationen så alvorlig, at Sana har lukket sengepladser hen over sommeren. Og der er konkrete grunde til, at problemet er særlig stort i år.


- Den manglende overenskomst for sygeplejesker er en af årsagerne til, at vi er særlig presset i år. Folk vil jo kende deres løn, før de siger ja til en stilling, siger styrelseschefen.

Boliger, skoler og frirejser

Sundhedsvæsenet har nu ansat en rekrutteringskonsulent, der også skal undersøge, hvorfor sygeplejersker fratræder. Det er dog langt fra alle faktorer, som sundhedsvæsenet selv kan gøre noget ved.

- Bedre personaleboliger, internet i boligen, arbejde til partneren, skole- og institutionstilbud og frirejser til Danmark er nogle af de ting, som bliver nævnt som vigtig for om folk bliver eller rejser.

Ud over at arbejde på, at sygeplejersker fra Danmark bliver så længe som muligt, så har Sundhedsvæsenet også sat andre initiativer i søen.

- Vi har indledt et samarbejde med flere større sygehuse i Danmark, hvor flere sygeplejersker deles om en stilling i Grønland.

Vil hente fra udlandet

Men også i Danmark, er der står efterspørgsel efter sygeplejersker, og med den seneste overenskomst fra foråret, har de fået forbedret deres vilkår.

- En af løsningerne på længere sigt er, at vi må kigge ud over Danmarks grænser for at rekruttere sygeplejersker. Vi er i dialog med departementet om, at få udarbejdet en analyse af, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at det er muligt.

Samfundsproblem

Derudover efterlyser Malene Marie Nielsen en bredere debat om, hvordan Grønland skal finde tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft.

- Dette er jo ikke blot et problem for os. Hos os er det blot særligt synligt, da det kræver autorisation at arbejde som sygeplejerske eller læge. Men det er et samfundsproblem, der også berører for eksempel lærer, pædagoger og socialrådgivere.Derfor bør rekruttering af kvalificeret arbejdskraft også diskuteres i et brede perspektiv.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER