makrelfiskeri

Makrelsag trækker overskrifter

Kim Kielsen hænges ud i berlingeren på grund af makrelsagen

Kin Kielsen skaber med makrelsagen ny politisk skandale i Grønland, mener dagbladet Berlingske Tidende

Grønland er igen røget ud i voldsomt politisk stormvejr, efter at et lille privat fiskeriselskab, som to medlemmer af regeringspartiet Siumut er involveret i, af landsstyret har fået tildelt en kvote på fiskeri af makrel. Det skriver berlingeren under overskriften Ny politisk skandale i grønland.

Du kan læse hele historien her

Kvoten anslås at indbringe en salgsværdi på 30-40 millioner kroner til firmaet. At prominente folk fra Siumuts egne rækker får andel i det indbringende fiskeri bliver kraftigt kritiseret fra flere sider.

Således er organisationerne gået ind og kritiseret fordelingen af makrel i år.

Ledende grønlandske Siumut-politikeres magtbegær er de seneste tre årtier gang på gang kammet over i nepotisme og kammerateri. Kim Kielsen lagde under sidste års valgkamp til Landstinget, Inatsisartut, ikke fingrene imellem, over for de problemer, der er blevet kaldt Grønlands svøbe. Hans mission var blandt andet at komme nepotisme og kammerateri i Grønland til livs.

Men det er imidlertid selvsamme Kim Kielsen, der netop har besluttet at indstille til landsstyret, at anpartsselskabet KNT får en makrelkvote på 4.285 ton. Selskabet ejes af godt 100 anpartshavere, fortrinsvis fra bygder. Blandt ejerne er Siumut-fiskeriminister Karl-Kristian Kruses søn og den indflydelsesrige partisekretær og tidligere minister, Mikael Petersen. Ifølge mediedatabasen BIQ er Petersen fortsat registreret som selskabets administrerende direktør, selv om han siger, at det ikke er tilfældet.

Karl-Kristian Kruse har forsvaret sig i denne artikel.

Weekendavisen Sermitsiaq undrer sig over, at KNT kan få makrelkvote, når selskabet er i betalingsstandsning.

Du kan købe avisen her.

Powered by Labrador CMS