Makrelfiskeri: Grønland spænder ben for sig selv

Formand for Rådet for pelagisk og bundfiskeri ved Fisker og Fangerorganisationen, KNAPK, kritiserer de begrænsninger, der er for grønlandske makrelfiskere.

Grønland blev anerkendt som makrelkyststat sidste år og i den forbindelse gav man grønlandsk registrerede fartøjer ret til at fiske 15 procent af deres kvoter internationalt. Det skriver avisen Sermitsiaq.

I år har man givet ret til at fiske 20 procent af makrelkvoten (13.273 tons, red.), dog skal man have opfisket mindst 80 procent af sin kvote inden udgangen af august, før man må opstarte sit fiskeri internationalt.

Ingen begrænsninger

- Hvis vi kigger på vores naboer, Island, så fisker de islandske fartøjer cirka 35 procent af deres makrelkvote på internationalt farvand og så vidt jeg er orienteret, har de ingen begrænsninger på, hvornår og hvor mange procent de må fiske i dette område, siger formand for Rådet for pelagisk og bundfiskeri ved Fisker og Fangerorganisationen, KNAPK, Michael Skourup.

Han mener, at de grønlandske pelagiske selskaber ellers kunne opstarte makrelfiskeriet tidligere i stedet for først med udgangen af august.

Læs mere om det i den seneste Sermitsiaq, som du kan få adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS