håndbold
Målrige GM-kampe i Ilulissat
De forsvarende mestre for både herrer og kvinder, GSS fra Nuuk, viser ingen svaghedstegn ved grønlandsmesterskaberne i håndbold
Syv kampe blev spillet søndag ved grønlandsmesterskaberne i håndbold, der spilles i Ilulissat i disse dage.
I herrernes pulje 1 spillede de forsvarende mestre, GSS fra Nuuk, to gange søndag. I deres første kamp vandt holdet over SAK fra Sisimiut med 34-19.
I deres anden kamp på dagen vandt de gule-blusede hold over Nagtoralik fra Paamiut med 47-12, hvor Nagtoralik´s Ilannguaq Hegelund blev smidt ud efter 3 gange 2 minutters udvisning.
Se billeder: Tæt opgør mellem NÛK og N-48 ved GM
Norsaq HC fløj videre
Nagtoralik spillede også to gange søndag. Holdet tabte også kampen mod Norsaq HC fra Aasiaat med 25-41.
I den anden pulje spillede NÛK over N-85 hos herrerne. Efter en tæt første halvleg, vandt Nuuk-holdet med 35-30.
Store målforskelle
Kvinderne spiller alle-mod-alle i årets GM. I søndagens første kvinde kamp vandt NÛK over Kagsassuk fra Maniitsoq med 36-13.
Forsvarende mestre, GSS, viste skræmmende styrke, da holdet vandt med 34 målsforskel, 49-12, over hjemmeholdet Nagdlunguak'.
Mandagens kampe:
Kvinder:
- NÛK - Nagtoralik
- Kagssassuk - GSS
- Nagdlunguak' - Norsaq HC
Herrer:
Pulje 1:
- SAK - Nagtoralik
- GSS - Norsaq HC
Pulje 2:
- Nagdlunguak' - N-85
Kampene spilles i Ilulissats sportshal
Læs: Disse hold møder hinanden ved GM